VÆRD AT VIDE

Gode råd, hvis du skal tage kørekort


Hvad skal du være opmærksom på, og hvad kræver det når du skal tage kørekort

Kørekort - At tage kørekort er ikke noget man bare lige gør, og er ofte en lidt omfattende proces. Det kræver mange timers undervisning både teoretisk- og praktisk, kurser i førstehjælp, tur på manøvrebane, kursus på glatbane m.v.

Derfor er det også vigtigt at du gør dig en række overvejelser inden man tager kontakt til en køreskole. 

Giv dig derfor tid og brug evt. dine relationer til at finde en god køreskole, som tager dig og dine behov alvorligt, og som har evnen til i fællesskab med dig, at gøre dig til en god billist

Hvad kræver det for at få kørekort

Smile 'n Drive

For at erhverve sig et kørekort i Danmark skal du som nævnt have både teoretisk- og praktisk undervisning, bestå en række kurser, og have en lægeerklæring. Sidst men ikke mindst skal du bestå en teoriprøve, og en køreprøve. Herefter er du berettiget til at køre bil.

Helt konkret udgør forløbet dette:

  • Teoretisk undervisning, som udgør minimum 29 lektioner á 45 min. ( undervisning )
  • Praktisk undervisning som udgør minimum 16 lektioner á 45 min. ( kørsel i trafikken )
  • Undervisning på manøvrebane som udgør minimum 4 lektioner
  • Undervisning på køreteknisk anlæg - glatbane, som udgør minimum 4 lektioner
  • Bestået færdselsrelateret førstehjælpskursus i minimum 8 timers forløb
  • Gyldig lægeerklæring
  • Bemærk at ovenstående er de fastsatte minimumskrav, og at man i tilfælde kan forvente flere lektioner. Din kørelærer vurderer, om der er behov for flere lektioner inden for et givent område.
  • Du vil i den teoretiske undervisning blive undervist i, hvordan du skal gebærde dig i trafikken og agere i specifikke situationer. Efterfølgende skal der undervises i det samme indhold i de praktiske lektioner, så har du f.eks. lært om højre- og venstresving vil det også være dette man arbejder med i bilen ved praktisk kørsel.

Økonomi

Et kørekort er for mange en stor investering, hvis man ikke er så heldig at få sit kørekort betalt. Ikke desto mindre er det vigtigt at ligge et realistisk budget. Et kørekort koster typisk mellem kr. 11.000 - 14.000, og det er ofte kun for selve basispakken, hertil skal du beregne diverse gebyrer for dine prøver, kurser og evt. ekstra køretimer og køreprøver. Mange elever skal typisk bruge 6-8 ekstra køretimer. Typisk beløber de ekstra omkostninger sig til ca. kr. 6.000, men kan svinge meget fra elev til elev. Husk at betalinger skal ske via bankoverførsel eller på anden
elektronisk vis der kan spores, og husk altid at bede om bekræftelse på at køreskolen har modtaget betaling

Vær skeptisk

Vi anbefaler altid at være ekstra skeptisk, omkring tilbud der virker til at være for gode til at være sande. Mange køreskoler reklamerer med priser helt ned til kr. 6.000 for alt inklusiv. En seriøs køreskole i København vil typisk ligge i omegnen af kr. 11.000 - 14.000. Hertil kan ligges evt. ekstra lektioner, ekstra prøver, bil til køreprøve, førstehjælp og diverse gebyrer.
Finder du en køreskole der tilbyder et kørekort til kr. 11.000, er det ikke ensbetydende med at kvaliteten er høj.

FORLØB

Et almindeligt kørekort forløb ser ofte således ud

  • Tag kontakt til en køreskole, og beslut dig for at benytte denne
  • Du indhenter en lægeerklæring fra din læge, som undersøger om du er i fysisk stand til at starte på forløbet. Forudsat du erklæres egnet kan du komme videre i forløbet
  • Din kørelærer og dig udfylder en ansøgning indeholdende dit fulde navn og adresse, CPR nummer, dato og underskrift. Denne ansøgning følger dig igennem hele processen og ligeledes udfyldes løbende en lektionsplan.
  • Herefter starter du på dine teorilektioner, og efter de første 3-4 lektioner vil man ofte skulle på manøvrebane, hvor du for første gang kommer til at sidde bag rattet. her bliver du introduceret til, hvordan du skal håndtere bilens indstillinger, og hvor du skal være særligt opmærksom. Kort sagt er manøvrebanen en introduktion til at skulle køre "rigtigt" i trafikken.
  • Du modtager herefter løbende teori- og praktisk undervisning inden for de emner som er krævet af loven. Når du har modtaget alle lovpligtige lektioner vil du skulle på køreteknisk anlæg.
  • På køreteknisk anlæg vil du få dybere indsigt i, hvordan fart, styring, bremsning og andre forhold kraftigt kan påvirke dine muligheder for at føre bilen forsvarligt. Du vil under hele forløbet være alene i bilen, men dog være i kontakt med din kørelærer via radio/walkie-talkie, som instruerer dig i de forskellige øvelser.
  • Efter at have deltaget i de lovgivne teorilektioner, og hvis din kørelærer vurderer du er parat, kan du gå op til teoriprøven. Her skal du svare på 25 spørgsmål omkring forskellige situationer i trafikken. Du må have op til 5 fejl til prøven. Får du mere end 5 fejl, skal du tage din teoriprøve igen, indtil du kan bestå.
  • Når du har bestået din teoriprøve, kan du bestille tid til at tage din køreprøve. Igen i samråd med din kørelærer, som vil vurdere om hvorvidt du er klar. Køreprøven foretages i skolebilen, så du kører i den bil du er vant til at køre i. En prøvesagkyndig vil være tilstede under hele prøven. Prøven kan indeholde kørsel i by, på landevej eller en kombination. Prøven tager ca. 30-45 min, hvor der også er sat tid af til, at du inspicerer køretøjet eller dele af deraf. Formålet med prøven er at politiet forsikrer sig at du har opnået de egenskaber det kræver for at køre i trafikken.
  • Består du køreprøven vil du få udstedt et midlertidigt kørekort, og du kan herefter lovligt føre en bil. Skulle du mod forventning ikke bestå, kan du bestille en ny køreprøve og evt. ekstra køretimer hvis det kræves
  • Du kan læse meget mere omkring erhvervelse af kørekort på studenterguiden.dk 

Kontakt os

                         

Smile 'n Drive

Fuglebækvej 4, 1. sal
2770 Kastrup
Phone: (+45) 60 61 90 90
Email: info@smile-n-drive.dk

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK

Adresse

Smile 'n Drive
Haag Allé 8
2791 Dragør
CVR: 39260425

Michael Gernsøe

Email: michael@smile-n-drive.dk
Telefon: +45 6061 9090

Lars Hagmann

Email: lars@smile-n-drive.dk
Telefon: +45 2972 1481